Vaaarmt

Vejret er dejligt, og man skal bestemt ikke klage – men det er altså hårdt at være hund i varmen.  Var til rally med Valde i går – i rooooligt tempo og med masser af vand, og i dag har vi haft begge hunde med til træning i Sjelle, hvor det også var hedt. Her var frikvarteret imidlertid henlagt til en lille å inde i skoven, og det var noget, der passede hundene – at få dyppet poterne i det kølige vand, herligt 🙂

Ellers er der ikke så meget gang i hundene. De orker ikke at gå så langt og søger mod de køligste steder inde og ude. Honey har forsøgt sig med noget havegravning – det er åbenbart dejligt at grave et hul at ligge i 😉 En tur i Solbjerg hundeskov i lørdags kunne dog for en stund sætte gang i hende, men ikke så længe som ellers, når der er legekammerater – det var simelthen for hårdt sådan at springe rundt.

Lørdag eftermiddag og aften holdt vi vejfest, og der var hundene selvfølgelig også med. Men bortset fra en lille episode, hvor de var ved at løbe af med alle bordene (som de lå under, da der pludselig kom  endnu en hund til), ja så foregik det også i laveste gear.

Nu bliver det spændende at se, hvordan vejret liver på fredag – der har Honey nemlig fødselsdag 😉

Share
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *